Dyrevelfærd i bedre rammer
Formålet med projektet er at dokumentere, hvordan vi får mest muligt dyrevelfærd og produktivitet indenfor de givne fysiske rammer og managementsystemer i nutidens og fremtidens kostalde. Dette gøres ved at frembringe viden om, hvordan køernes adfærd ændrer sig i kostalden ved at indføre nye rutiner og metoder til fodring, opstaldning samt management.
Projektets aktiviteter fokuserer på de nuværende anbefalinger til indretning af stalde ifølge ”Indretning af stalde til kvæg – danske anbefalinger”.
Projektet vil se på anbefalingerne fra to forskellige vinkler:
- Effekten af de implementerede anbefalinger – hvordan er det gået med dyrevelfærden efter disse er implementeret i kvægbesætningerne?
- Opdatering af vidensgrundlaget – er der siden 2010 frembragt ny faglig viden eller udviklet metoder og teknologier, som gør det nødvendigt at revidere anbefalingerne
Der gennemføres tre arbejdspakker:
AP 1. Effekten af gældende anbefalinger på malkekøers velfærd
AP 2. Evaluering af nuværende vidensgrundlag – forventet effekt på køernes velfærd
AP 3. Dokumentation for alternativer til de nuværende anbefalinger vha. forskellige cases